Mitt släktträd

Morfars Morfars Farfars Mormors Farmors Farfars Farfars Morfars Farfars Farfars Morfars Farmors Farmors Farmors Mormors Farfars Mormors Mormors Morfars Farfars Far

Louis I Holy Roman Emperor,King of France,Germany,Aquitane was born in Aug 778 in Chassenueil, Aquitaine, France. Baptized on 15 Apr 781 in Rome. Died on 20 Jun 840 in Ingelheim, Germany. Reigned in 814/840. Louis I (Holy Roman Empire),
called The Pious (778-840), Holy Roman emperor (814-40), king of France (814-40), king of Germany (814-40), and king of Aquitaine (781-840). He was the son of Charlemagne, king of the Franks.
In 817 Louis made plans providing for the posthumous division of the Carolingian Empire among his three surviving sons, Lothair I, Holy Roman emperor, Louis II, king of Germany, and Charles II, Holy Roman emperor. His reign, however, was tr
oubled by quarrels with his sons, who were dissatisfied with his arrangements for the succession. Louis was physically strong but was easily influenced and was unequal to administering the large empire that he inherited from his father.

He married Judith of Bavaria. Judith of Bavaria was born in Altdorf, Bavaria. Died on 19 Apr 843 in Tours, Indre-et-Loire, Touraine, France.

They had the following children:

+30 i. Charles II the Bald, Holy Roman Emperor, King of France
+31 ii. Gilsela de Baviere

He also married Ermengarde d'Esbay in 794. Ermengarde d'Esbay, died in 818.

They had the following children:

+32 i. Lothair I Holy Roman Emperor
+33 ii. Louis II King of Germany
34 iii. Pepin I

He also married.
He also had the following children:

35 i. Arnulf was born in 794.

Ludvig blev allerede i 813 faderens medkejser. Da han 814 fik meddelelsen om
faderens død, begav han sig til Aachen, hvor han lod Karl den Stores rådgivere
og tjenere udskifte med sine egne. Hans vigtigste inspirationskilde blev en
meget from mand, den hellige Benedikt fra Aniane. Mens der om faderen blev
sagt, at han prægedes af en folkelig fromhed, var Ludvig den Fromme kende-
tegnet ved en overdreven dyrkelse af præster og munke. Han fik også siden
tilnavnet "den Godmodige".

Som Kejser af Frankerriget havde han stor retfærdighedssans, men som faderens
efterfølger var han i enhver henseende middelmådig og for svag til at bevare
riget intakt. Han var ikke interesseret i at udvide sit rige, men bestræbte
sig i stedet for på at varetage Kirkens og den kristne morals sag, hvad der
igen bevirkede, at Kirkens stilling blev styrket.

Frem for alt iværksatte Ludvig en udrensning i, hvad han anså for hoffets
letfærdige liv, og med dette formål sendte han sine søskende, fætre og kusiner
i kloster på livstid og udskiftede de ledende embedsmænd. I 816 gav han pave
Stefan 4. en storslået modtagelse, og kort efter kronede paven - ved en høj-
tidelighed i domkirken i Reims - Ludvig og hans dronning til kejser og kejser-
inde. Ludvig udstedte en række kirkelige kapitularier, der garanterede Kirken
dens jordbesiddelser og andre privilegier, samt stadfæstede Benedikt af
Nursias klosterregel som den eneste rettesnor for rigets klostre. I egenskab
af Kirkestatens beskytter beholdt kejseren kontrol med centraladministrationen
også i Rom.

Ludvig ville forene frankernes arvelovgivning med ideen omet eneste kejserrige
ved i 817 at dele arveriget mellem sine sønner. Den ældste søn Lothar skulle
have kejsertitlen og rigets centrale områder, Pipin den vestlige del,
kongeriget Aquitanien, og den yngste søn Ludvig fik Bayern, dvs. de østlige
områder. Delingen forudsatte at kongerne styrede deres lande som kejserens
undersåtter, med andre ord som "underherskere". Ordningen kom til at skabe
alvorlige konflikter.

Efter sin første hustrus død giftede Ludvig sig anden gang med den bayerske
prinsesse Judith, der var berømt for sin skønhed og åndfuldhed, og i 823 fik
de sammen en ny arving, Karl. Hermed opstod der behov for en ny arvefordeling
for at sikre sønnen så stor en del af riget som muligt. Ved rigsforsamlingen i
Worms i 829 meddelte kejseren, at hans yngste søn Karl skulle have et
hertugdømme af den ældste søn Lothars arvedel.

Sønnerne af første ægteskab var stridslystne og gjorde oprør imod ham, hvorfor
han afstod tronen til Lothar, men da undersåtterne var utilfredse med denne,
vendte Ludvig efter et halvt år tilbage til tronen, og Judith forlod klosteret
og fik sin frihed og indflydelse tilbage.

Hun arbejdede ihærdigt på at trænge de 3 brødre af første ægteskab ud til
fordel for sin egen søn Karl, men brødrene gjorde igen oprør 833. Ludvig tabte
efter et slag ved Colmar og afgav tronen til Lothar. Der opstod imidlertid
strid mellem Lothar og Ludvig, bl.a. på grund af Lothars nedværdigende
behandling af faderen. Lothar måtte flygte, og faderen kom igen på tronen ind-
til sin død i 840.